Det forpligter at yde kvalitet. Alle medlemmer af Danske Malermestre er derfor omfattet af Danske Malermestres garantiordning, der har til formål at sikre kunderne et håndværksmæssigt korrekt udført malerarbejde.
Lever malerarbejdet af en eller anden grund ikke op til dine forventninger, har du adgang til at indbringe sagen for Danske Malermestres Garantiordning. Garantiordningen udnævner da en uvildig syns – og skønsmand, der vurderer arbejdet. Får du medhold i din klage, vil fejlene blive udbedret uden omkostninger for dig.
Vi er stolte af at kunne fortælle, at det er yderst sjældent, at der rejses garantisager over for medlemmer af Danske Malermestre. Men skulle uheldet være ude, giver Garantiordningen dig vished for, at problemerne altid bliver løst.
Klageberettigede og dermed dækket af garantiordningen er:
Private forbrugere, der som ejere får udført malerarbejde i egen bolig eller sommerhus.
Private forbrugere, der som lejere eller andelshavere får udført malerarbejde i egen bolig for egen regning.
Boligforeninger i boligudlejnings- andelsbolig- og ejerlejlighedsejendomme, der får udført fællesarbejder, når foreningen højst omfatter 10 boliger.
Erhvervsdrivende, der for egen regning får udført malerarbejde i erhvervslokaler, der benyttes af den erhvervsdrivende selv.
I alle tilfælde er det en forudsætning for garantiordningens anvendelse at aftalen om udførelse af malerarbejde er indgået direkte mellem de ovennævnte klageberettigede og medlemmet af Danske Malermestre.
Garantiordningen dækker egentligt malerarbejde samt arbejde, der naturligt og sædvanligt hører herunder. Garantiordningen dækker de direkte udgifter, der er forbundet med manglens udbedring samt rengøring. Det er en forudsætning for garantiordningens anvendelse, at udgifter til udbedring ikke overstiger kr. 100.000,00 inkl. moms. Sager af større omfang henvises til civilretslig behandling.
Læs mere om garantiordningen her.
Mandag 12:00 – 17:00
Tirsdag Lukket
Onsdag Lukket
Torsdag 12:00 – 17:00
Fredag 12:00 – 17:00
Lørdag 10:00 – 13:00
© 2024 Midtdjurs Maleren – Designet af Aveo web&marketing
Vi fejrer 14 års fødselsdag, og har i den forbindelse 40% på alt i butikken. Vi byder på lidt godt til ganen, og glæder os til at se dig